Fjernhealing

Fjernhealing

Fjernhealing kan balancere og lindre smerte og ubalance om det er fysisk, psykisk eller mentalt, og har du ikke mulighed for at komme til mig, er fjernhealing en rigtig god løsning. .

Der behøves ikke fysisk kontakt ved fjernhealing. Universets energier er ikke begrænset af tid og rum, og virkningen af en healing er stadig lige stor, selvom healeren ikke er til stede –  nogle gange virker fjernhealing endda endnu kraftigere. 

Sådan foregår behandlingen

På dagen gør du dig klar 5 – 10 min. før det aftalte tidspunkt. Du ligger eller sidder og slapper af et roligt sted hjemme hos dig selv, tænd evt. et lys eller sæt noget musik på, og gør dig klar til at modtage healingen. Behandlingen varer ca. en halv time. Jeg sender altid en sms, lige inden jeg starter fjernhealingen, og begynder først, når jeg har modtaget svar tilbage fra dig.

Under healingen kan du måske mærke, at du bliver glad, lettet eller får lettere til tårer, men det kan også være, at du ingenting mærker.  Det er ikke vigtigt for resultatet af healingen. Den virker lige stærkt alligevel.

Efter healingen

I tiden efter kan du få en fornemmelse af at være blevet mere samlet. Husk at drikke vand bagefter, vand formidler energien til din krop.

Når vi aftaler tid til fjernhealingen, aftaler vi samtidig en tid til en kort telefonisk opfølgning –  som regel dagen efter healingen, så jeg lige kan høre, hvordan du har det. Her taler vi om dine oplevelser med healingen, og jeg fortæller, hvad jeg har oplevet og evt. beskeder, jeg har modtaget undervejs.